Ridebaner er noget helt særligt, ikke kun for os men i særdeleshed for vores kunder. En ridebane er en dyr investering, derfor er det også vigtigt at den bliver lavet rigtigt første gang. Etablering af ridebaner er noget ganske særligt, ikke 2 baner er ens, og mange faktorer spiller ind ved valg af materialer til bundopbygningen. Derfor er vi altid meget grundige i arbejdet forud. Vi undersøger selvfølgelig jordforholdene for at afdække om der skal drænes, hvor tykt skal bærelaget være, etc.
Vi er heller ikke blege for at etablere ridebaner med alternativ bundopbygning f.eks Leca nødder. Vi råder og vejleder selvfølgelig også i forhold til valg af toplag, således kunden får den bedst mulige ridebane til den bedst mulige pris. Vi tilbyder selvfølgelig renovering af en allerede etableret bane, således den gamle, slidte bane bliver lækker at ride på igen.